PARTERAPI & PSYKOTERAPI

For dig eller jer, der ikke længere ønsker at stå alene med udfordringerne. Her er der plads til det, der ikke fungerer, og sammen skabes der en vej igennem og ud af det.

Mit navn er Caroline Falberg. Jeg er ID-psykoterapeut og har drevet klinik siden 2021. Jeg modtager løbende supervision og videreuddanner mig kontinuerligt inden for både parterapi og andre terapeutiske retninger. I klinikken bliver du mødt med høj faglighed og oprigtig imødekommenhed.

Klinikken er beliggende i hjertet af Frederikshavn med udsigt til både himmel og hav. Der er elevator til 5. sal, gratis parkering lige ved døren og kun få hundrede meter til både tog og bus.

KONTAKT MIG HER

Har du brug for en indledende afklaring?

Det kan være en udfordring at finde den rette terapeut, da det kræver både god kemi og gensidig tillid. Jeg har fuld tavshedspligt og tilbyder en gratis, indledende telefonsamtale på 15 minutter, inden der tages stilling til, om der skal bookes en tid. 

Kontakt mig her.

Sådan foregår processen:

  • Der sendes en besked her
  • Der aftales en telefonisk kontakt, hvor behov og muligheder for hjælp afklares
  • Der bookes en tid, og efter første session tilrettelægges det videre forløb
"JEG STØTTER MENNESKER I AT SKABE MERE BALANCE, RO OG SAMMENHÆNG I DERES LIV"

PSYKOTERAPI

Terapi tilbyder et professionelt og trygt rum til at opnå dybere indsigt i tanker, følelser og reaktionsmønstre. Gennem strukturerede samtaler med en fagperson bliver det muligt at bearbejde belastende oplevelser, reducere stress og angst samt styrke selvværdet. 

Terapi kan bidrage til at bryde uhensigtsmæssige mønstre, skabe større klarhed i relationer og give konkrete redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer, så livet opleves mere meningsfuldt og i bedre balance.

PARTERAPI

Parterapi understøtter par i at skabe mere konstruktiv kommunikation, dybere gensidig forståelse og øget tryghed i relationen. Gennem strukturerede samtaler med en neutral og fagligt kvalificeret terapeut bliver det muligt at sætte ord på følelser, behov og frustrationer, som ellers kan være vanskelige at få talt om i hverdagen.

Parterapi henvender sig både til par, der oplever alvorlige udfordringer, og til par, som ønsker at forebygge konflikter, styrke nærheden og udvikle sig sammen. Ved at arbejde med barndomsmønstre, misforståelser og indbyrdes forventninger kan parterapi tilbyde nye redskaber til at håndtere uenigheder og bevare kærligheden på lang sigt.

"Vi går til tandlægen, når tænderne driller, til lægen, når kroppen gør ondt, og på værksted med bilen, når advarselslamperne blinker.
Men hvad med det indre?"

Mine klienter udtaler:

Da jeg startede hos Caroline, stod jeg midt i en dyb krise. Jeg kæmpede med eftervirkningerne af et ødelæggende forhold, samtidig med at jeg stod i mit livs største sorg og sværeste beslutning: At skulle overdrage den daglige omsorg for min datter med handicap til et botilbud.

Midt i stormen, var der dage, hvor jeg følte, at Caroline bogstaveligt talt reddede mit liv. Hun var mit absolutte anker i et kaos af skyldfølelse, sorg og nedbrudt selvværd. Med en sjælden kombination af dyb faglig indsigt og en uendelig menneskelig varme, hjalp hun mig med at samle de knuste stykker af mig selv op og genfinde min egen værdi og handlekraft.
I dag, to år senere, står jeg nu på et fundament, jeg ikke troede var muligt dengang. Caroline er ikke bare en dygtig terapeut; hun er et lys i mørket for dem, der har mistet fodfæstet. Hun får mine dybeste og varmeste anbefalinger"
                                                                    Louise, 46 år

"Caroline skaber et rart, fortroligt og hjertevarmt rum, hvor man kan komme som man er. Parterapi hos Caroline er en gave man giver til hinanden og sig selv. Vi er ikke blot blevet klogere på vores par-relation, men også på vores individuelle reaktionsmønstre og triggers. 

Vi kan til enhver tid anbefale et forløb hos Caroline, uanset hvor man er i ens parforhold. Det er en kærlighedsinvestering både i sig selv og hinanden"  

                                                                           M & P, i 30erne

Læs flere udtalelser ->

Kontakt

Kontakt via e-mail, SMS eller kontaktformularen her på siden. Der gives garanti for hurtig tilbagemelding og en tid til første konsultation snarest muligt.

Caroline Falberg

Kattegat Silo, 5. sal, Silovej 8, 9900 Frederikshavn, Danmark

+45 2266 0066

carolinebn@hotmail.com